Historien om Den Fremmede
| Få måneder
før jeg blev født, mødte min far en fremmed i vores lille by. Fra starten
af var han fascineret af denne charmerende nyankomne og inviterede ham snart
til at bo hos os.
Den fremmede blev hurtigt accepteret og var der også til at ønske mig velkommen til verden et par måneder senere. Da jeg voksede op, satte jeg aldrig spørgsmålstegn ved hans tilstedeværelse i vores familie. I mit unge sind havde hvert familiemedlem sin berettigelse og niche. Min storebror, Bill, stod som et godt eksempel for mig. Min lillesøster, Fran, gav mig mulighed for at spille storebror og lære kunsten at drille. Mine forældre var pletfrie opdragere - min mor lærte mig at elske Guds ord og min far at efterleve dem... men den fremmede var vores historieforæller. Han kunne de mest fantastiske historier: eventyr, historier, komik indgik i vores daglige samtaler. Han kunne tryllebinde vores familie i timevis om aftenen. Hvis der var noget jeg ønskede at vide om politik, historie eller videnskab, jamen så vidste den fremmede alting. Han kendte til fortiden, forstod nutiden og kunne til og med forudsige fremtiden. Den måde han fremmanede tingene stod så soleklart, at det kunne vække både grin og gråd. Den fremmede var en ven for alle i familien. Han tog min far, Bill og mig til vores første landsholdskamp. Han opfordrede os altid til at se film, og tog endog initiativ til at introducere os for adskillige filmstjerner - min bror og jeg var især imponeret over at møde John Wayne. Den fremmede talte altid. Det lod ikke til at far havde noget imod det, men nogle gange ville mor forlade stuen for at gå ovenpå for at læse og bede... mens vi andre sad som tryllebundne af hans historier... Jeg tænker senere, at hun måske bad til at den fremmede ville forlade os. Ser du, min far styrede vores hjem ud fra visse moralske overbevisninger. Men denne fremmede efterlevede dem ikke altid. Bandeord, f.eks. var ikke tilladt derhjemme - ikke fra os, vores venner eller voksne. Vores blivende gæst derimod brugte fra tid til anden et sprogbrug, der gav mig røde ører og fik far til at krympe sig. Så vidt jeg ved blev han aldrig sat til rette. Min far var afholdsmand og tillod ikke alkohol i vores hjem - end ikke til madlavningsbrug. Han introducerede os for øl og andre alkoholiske drikkevarer, fik cigaretter til at se seje ud, cigarer mandige og piber for sofistikeret. Den fremmede talte frit (måske for frit) om sex. Hans kommentarer var nogle gange vulgære, antydende og generelt pinlige. Jeg ved at mine tidlige opfattelse af forholdet mellem kvinder og mænd blev påvirket af dette. Den fremmede begyndte at diskutere private ting og sygdomme uden hensyn til eventuelle sarte ører... eller om vi sad ved middagsbordet - nogle af emnerne ville få mor til at rejse sig fra bordet! Gang på gang fremsatte han synspunkter modsat mine forældres og alligevel blev han sjældent irettesat og aldrig bedt om at rejse. Mere end 30 år er gået siden den fremmede flyttede ind hos vores familie. Min far finder ham ikke længere så interessant, som han gjorde dengang. Men hvis jeg trådte ind i mine forældres hjem den dag i dag, ville jeg stadig finde ham i stuen, ventende på nogen, der vil høre ham fortælle en historie... Han fortalte os aldrig sit navn, så vi brugte bare hans initialer: TV |