En af studenterne besvarede opgaven på følgende måde:

”Man binder en lang snor i barometeret og hejser det ned fra toppen af bygningen, til det når gaden. Herefter hejses det op igen og det måles hvor meget snor der er blevet brugt. Denne længde er lig med bygningens højde.”

Læreren ville give 0 for svaret, men studenten krævede fuld karakter og hævdede at det ville han have fået hvis ikke hele systemet var så studenterfjendsk.

De to blev enige om at finde en upartisk opmand. Alexander Calandra fra Washington University skriver i sin bog ”The Teaching of Elementary Science and Mathematics” at han blev valgt. Han anførte som kommentar til de to at studenten på en måde fortjente sit UG da spørgsmålet var besvaret korrekt og udtømmende. På den anden side ville et UG give indtryk af et stort kendskab til fysik og det havde studenten ikke udvist. Alexander Calandra foreslog derfor at eksaminanden skulle have lejlighed til at afgive en ny besvarelse hvilket begge gik med til.

Studenten blev herefter oplyst om at han fik 6 minuttter til at afgive en ny besvarelse og at denne skulle udvise kendskab til fysik. Efter 5 minutter havde han stadig intet skrevet og blev spurgt om han ville opgive, hvortil han svarede at han da havde mange svar på opgaven og blot overvejde det bedste.

I det følgende minut skrev han:
”Bær barometeret op på toppen af bygningen og lad det falde ned fra kanten af taget. Mål faldtiden med et stopur og beregn bygingens højde ved hjælp af faldformlen.”

Forfatteren gav studenten UG- og spurgte denne hvad han havde ment med, at der var mange svar på opgaven.

”Der er masser af måder at bestemme en bygnings højde ved hjælp at et barometer. For eksempel kan man i solskin på toppen af bygningen måle barometerets højde og længden af dets skygge. Derefter er det simpel forholdsregning at bestemme bygningens højde.

-Godt svarede forfatteren, er der andre måder?

”Ja der er da også den helt banale, hvor man går op ad trapperne med barometeret mens man sætter mærker på væggen svarende til barometerets højde. Så tælles antallet af mærker og så har man bygningens højde i barometer-enheder, en meget direkte metode.

Selvfølgelig er der også den mere videnskabelige, hvor barometeret bindes i enden af en snor og svinges som et pendul på gaden og på bygningens tag, hvorefter de to værdier af tyngdeaccelerationen beregnes. Bygningens højde kan så i princippet beregnes ud fra differencen mellem de to værdier.”

På et tidspunkt spurgte jeg studenten om han virkelig ikke kendte det traditionelle svar på opgaven. Han svarede at det gjorde han selvfølgelig, men han var i skole og gymnasium blevet opflasket af lærere, der havde forsøgt at lære ham selvstændig tænkning, at bruge videnskabelige metoder og pedantisk søge efter den dybe indre logik som det ofte gøres i den nyere matematik.

Studenten sluttede i øvrigt af med at give sit bud på den bedste, sikreste og hurtigste metode til at finde en bygnings højde ved hjælp at et barometer:

”Man banker på døren til bygningen inspektør. Når han åbner døren siger man: ”Hr. inspektør, hvis De vil fortælle mig hvor høj denne bygning er, må De få dette fine barometer.”

:: Tilbage til komfort.dk ::